F.A.Q
hvor hører du til;
Jeg bor på Vesterbro, København.
Men rejser du rundt til bryllupper?
Meget gerne! Jeg har fotograferet i det meste af Norden, dele af Tyskland og sågar også Italien. Jeg har fotograferet alt lige fra solopgang klokken 04.00 til klokken 03.00 natten efter, jeg har også blot fotograferet vielsen inklusiv portrætterne efterfølgende - samt selvfølgelig alle konstellationer derimellem. Dette er op til jer.
koster det ekstra?
Ja, men jeg holder det på et minimum og kompenserer derved blot for transportomkostninger.
kan vi mødes før brylluppet?
Vi skal se hinanden! Kemiens rolle er et ikke uvæsenligt element - om så vi vælger at drikke en kop kaffe på Vesterbro eller tager den virtuelt over Skype/FaceTime.
Hvornår?
Jeg foretrækker at holde mødet så tæt på bryllupsdagen som overhovedet muligt. Dette skyldes udelukkende, at jeg som bryllupsfotograf er på mere eller mindre hver lørdag, og for at kunne koncentere mig fuldt ud til jeres bryllup, og kun jeres, har jeg erfaret at frisk erindring for mig fungerer bedst. Dog kan jeg altid kontaktes på den ene eller anden måde op til brylluppet - uanset spørgsmål!
Hvornår skal vi forvente at få vores billeder?
Ikke mere end otte uger fra brylluppet, dog sender jeg altid nogle stykker dagen derpå. Kreativitet er en abstrakt størrelse jeg ikke kan tvinge nedover mig selv, af samme grund vil jeg ikke stresse mig ind i det kreative hjørne og dermed redigeringsfasen. Jeg holder i øvrigt meget af at redigere, finde farverne, tweake billeder, finde det udtryk jeg ønsker at male - faktisk vil jeg anslå, at redigeringen er halvdelen af mit arbejde.
Hvordan leveres billederne?
Billederne leveres digitalt i to størrelser; til print og i skærmvenlig størrelse. Alle er professionelt redigeret og klar til enten print, skærmbrug eller sociale medier.
Hvor mange?
Antallet af billeder er et meget naturligt spørgsmål, Som min introtekst indikerer, så er min stil alt andet end mængde, kasser, rammer og regler – af samme grund kan ikke jeg sætte et antal på, da dette i sig selv er kompromitterende overfor min frihed. Men typisk leverer på den anden side af 400 billeder for et heldagsbryllup - forberedelse til brudvals.
BLIVER BILLEDERNE BENYTTET PÅ DE SOCIALE MEDIER?
Som udgangspunkt, ja. Som allerede pointeret, så er fotografi ikke blot et arbejde men en passion. Af samme grund elsker jeg, at eksponere mit arbejde til omverdenen - sprede den glæde, dele det liv og de følelser som er pakket ind i fotografiet. Jeg håber, at I er okay med det.
HVAD MED PRISEN, OG HVORDAN KOMMER VI I GANG?
Send mig en mail eller ring til mig, så tager vi en snak om jeres dag.